Skanderborgs viceborgmester: “Politikere er også mennesker”

Ved seneste kommunalvalg havde Frank W. Damgaard fra Socialdemokratiet ingen valgplakater, og han forsøger generelt at holde sig ude af politiske debatter. Han fører i stedet en konstant valgkamp, som indebærer at komme ud blandt borgerne i bl.a. håndboldhallen og ved at holde oplæg om sit liv på Skanderborg Museum. Så kan de nemmere “forholde sig til et menneske,” siger han.

Ny rekord i skrald

Det er først lige blevet forår, men Aarhus-gruppen ”En for holdet”, som samler affald frivilligt, nåede allerede i starten af marts måned op på over to ton indsamlet skrald for 2023.

Af Malthe Sander Michaelsen

Lisbeth har hapsere, veste og sække med til alle, der møder op til affaldsindsamlingerne

Solen skinner fra en skyfri himmel, og Lisbeth Olesen står klar iklædt vest, udstyret med sæk og en såkaldt “hapser” i hver sin hånd. I dag skal der blandt andet samles cigaretskodder, sodavandsflasker og øldåser, der er nogle af de mest typiske former for affald i naturen. Hun er kommet i god tid og træder søgende rundt imellem træerne ved parkeringspladsen.

”Vi har alle sammen et ansvar”, siger Lisbeth Olesen.


To og et halvt kilo måler den hængevægt, som hun bruger til at holde styr på, hvor meget hun får ned i sækken. Der ligger foreløbigt plastikkrus, slikaffald og andre efterladenskaber.

Gruppen ”En for holdet” har vokset sig større og modtaget knap 100 nye medlemmer i år, og det er en af årsagerne til, at sidste års rekord på 2095,5 kg allerede er slået.


Der var da også tidlige tegn på en ny årsrekord, da ti indsamlere allerede d. 1. januar i år fik 216,5 kg skrald i sækkene.

Gruppens stifter Lisbeth Olesen er til dagligt kostvejleder og bosat i Højbjerg. Hun har samlet skrald siden 2017, men det var først, da hendes ven, Metin, foreslog at samle skrald i hold som en social aktivitet, at gruppen ”En for holdet” opstod i starten af 2021.

Fællesskabet består først og fremmest af de affaldsindsamlinger, som foregår hver anden uge. Derudover bliver der dagligt lagt billeder, beskrivelser og vægtangivelser op af folks personlige skraldefangster.

Fakta om skraldeindsamlingsgruppen ”En for holdet”:
 
·      Startede i Højbjerg
·      Mødes ca. hver anden uge på weekenddage forskellige steder i og omkring Aarhus
·      Har 349 medlemmer på deres Facebook-gruppe
·      Har sponsoraftaler med XL Byg, Rema 1000, Skousen, Uggerhøj Biler med flere
·      Der udloddes i øjeblikket en månedlig gavepakke med sponsorgaver til en tilfældig person, som har været med til at indsamle skrald i løbet af måneden
·      Gruppen er åben for alle, der har lyst til at indsamle skrald

Gruppen afslutter som regel affaldsindsamlingerne med kaffe og kage på de forskellige caféer rundt omkring i byen, der gerne vil støtte op om ”En for holdet”.


Stor opbakning

Som noget nyt har gruppen også indført, at man som medlem månedligt kan vinde en gavepakke, hvis man har deltaget i en indsamling.

Gavepakken er sponsoreret af alt fra Harald Nyborg til Coop 365 og den lokale ostehandler. Lisbeth nævner 15-20 sponsorater i en sætning uden at holde en pause, og de bidrager alle med gaver i hver deres størrelsesorden.

Alt sammen på grund af, at Lisbeth Olesen aktivt opsøger stederne og spørger om hjælp.

”Nogle giver faktisk for flere hundrede kroner, selvom jeg bare kommer ind og spørger om en lille ting.”

Månedens gavepakke for marts. Foto: Lisbeth Olesen via Facebookgruppen ”En for holdet”

Langt de fleste folk giver tommel op, dytter og vinker, når de kører forbi skraldeindsamlerne. Få andre siger ”at du gider!”. Men Lisbeth Olesen sammenligner det med at gå en tur.

”Hvorfor ikke gøre noget godt samtidig?,” siger hun med stor selvfølgelighed.

”Byen er blevet for træls at kigge på med alt det affald, så hvis jeg kan få andre med og lave et fællesskab, så er det super.”

Lokale udfordringer

Lisbeth Olesen er med egne ord skræmt over, at gruppen allerede har slået sidste års rekord. Målsætningen for året var oprindeligt 3 ton, og nu ryster hun smilende på hovedet ved overvejelsen om, at årets resultat kan komme op på 10-15 ton affald.

For hende handler det hele ikke kun om tal. Det handler om at få folk til at tænke sig om. Af samme grund har hun i denne uge skrevet til fodboldklubben AGF’s fanklub for at høre, om de skal lave et event sammen.

”Jeg håber, de svarer. Jeg ved godt, at de ikke er helt appelsinfri, når de har været inde at se fodbold, men det kunne godt være, at det kunne få dem til at tænke sig om. Det er jo vanvittigt, hvilke mængder der ligger efter hjemmekampe.”

Hun er ikke afvisende over for, at ”En for holdet” med tiden vokser sig større end bare Aarhus Kommune.

”Det ville jo bare være fedt. Små grupper, der styres lokalt, er det optimale. Vi skal have en ren natur, altså. Det fortjener de kommende generationer.”

Næste affaldsindsamling foregår på lørdag d. 11. marts med start kl. 10:00 foran Frydenlund Centret i Aarhus V.

Hello world!

Welcome to Mediajungle.dk. Once you’ve read these messages, you can either edit or delete this post.

IMPORTANT:If you wish your site to be visible outside of the Mediajungle-community, you will need to change the settings in Dashboard -> Settings -> Reading.

Please note 1: We will auto delete accounts (including all content), where the owner has not logged in for two years.

Please note 2: Your site must have some relation to your activities at The Danish School of Media and Journalism. If this is not the case, please choose another blog service.